UngFavrskov består af Fritids- og ungdomsklubber, SSP-koordinering og Favrskov Ungdomsskole.
Det er et fællesskab for børn og unge, hvor du kan prøve nye ting, udvikle dine evner
og få fede oplevelser sammen med andre. Her handler det ikke om karakterer – men om
dig, dine interesser, venskab og alt det, du har lyst til at blive klogere på.
I ungdomsskolen kan du f.eks. stå på vandski, spille musik, skate, tage jagttegn,
lære at lave mad, klatre, køre gokart, tage på rejser eller engagere dig i ungerådet
– mulighederne er mange! Og vigtigst af alt: Du bestemmer selv, hvad du vil være en
del af. I fritids- og ungdomsklubberne får du en tryg ramme om din fritid, hvor du
kan hygge med vennerne, deltage i forskellige aktiviteter og bare være til stede.
I hele UngFavrskov møder du voksne, der lytter, og andre unge, der – ligesom dig –
har lyst til at være med i noget, der både er sjovt, meningsfuldt og udviklende. Læs
mere om vores arbejdsgrundlag i planen for UngFavrskov
UngFavrskov – for dig, der vil lidt mere med din fritid.
Ungdomsskolen i UngFavrskov er for unge i 7. klasse til og med 17 år (hvis der er
plads på holdet op til 25 år).
Klubberne i UngFavrskov er målrettet alder, hvor Fritidsklubben henvender sig til 4.klasse-6.klasse (i Søften inkl 3.klasse) mens Ungdomsklubben henvender sig til 7.klasse til og med 17 år.