Rønbæk Fritidscenter består af et fritidsklubtilbud for 4.-6. klasse i fritidsklubben (Gnisten), og et ungdomsklubtilbud fra 7. klasse til 18 år. Rønbæk fritidscenter er en del af UngFavrskov.
Læs mere om hvordan du tilmelder dig klubben og andre praktiske informationer på denne
side.
I klubben har vi et grovværksted, hobbyrum, systue, 6.-klasses-rum, café med spil, pool, arkademaskine og iPads, hyggerum, musikrum, pc’er med internet og spilkonsoller – samt en stor sal til boldspil, diskotek, film og meget mere.
Vi går i svømmehallen hver onsdag, holder diskoteker, spiller banko og laver en masse andre sjove aktiviteter.
Vi har to minibusser til rådighed. I hver bus kan vi have otte børn med på ture til f.eks. Bazar Vest, sejlcenter, klatrehal, bowling, motorbane osv. Nogle gange tager vi også toget til Aarhus, f.eks. i biografen eller på shoppetur. Busserne bruges også til indkøb, ture til genbrugspladsen og transport af materiel – og de lånes eller lejes ikke ud.
I sommerperioden har vi hver torsdag adgang til Ungdomsskolens motorbane på Ølstedvej, hvor man kan køre på minicrossere, ATV’er, gamle personbiler og BMX-cykler. Vi har også mulighed for at tage til Ungdomsskolens sejlcenter ved Kaløvig Lystbådehavn, hvor vi kan sejle i speedbåd, gå i vandbolde, fiske og sejle i havkajak. Om vinteren tager vi til Hammel, hvor Ungdomsskolen råder over to haller med skateboardramper og klatrevægge.
Ved klubben har vi et dejligt udeareal med multibane, hængekøjer, petanque, beachvolley, mulighed for fiskeri i Rønbæksøen samt en klatre- og rapellingbane i træerne. Vi har også et udendørs naturværksted. Én gang om ugen laver vi eftermiddagsmad over bål – og det er gratis.
MEDARBEJDERE I FRITIDSKLUBBEN
Henrik: Værksted, klatring, bål og motorbane
Filip: Musik, film, diskotek, pc og elektronik
May: KREA og pigeliv
Jonas: Svømning, sport og spil, udeleg
Sidse: Café, KREA, negle og ude
Erik Schmidt: leder af Rønbæk Fritidscenter og Hinnerup Fritidscenter
MEDARBEJDERE I UNGDOMSKLUBBEN
I Ungdomsklubben møder du Henrik, Jonas, Sidse og Filip fra Gnisten, samt Henrik og Erik fra Hinnerup Fritidscenter.
Fritidsklubben er en del af Favrskov Ungdomsskole og er et tilbud efter skoletid for 4.-6. klasse – primært for elever på Rønbækskolen, men alle i aldersgruppen kan meldes ind, så længe de går i skole i Favrskov Kommune.
Vi er ikke et pasningstilbud, men et pædagogisk fritids- og aktivitetstilbud, hvor børn og forældre selv aftaler gå-hjem-tider m.m. Vi holder også af og til lukket i ferier uden at tilbyde aktiviteter andre steder. Børnene kan komme i klubben efter skole, og vi har åbent til kl. 17.30 alle hverdage.
Hver dag serverer vi eftermiddagsmad – et let måltid, som ikke kan erstatte frokostpakken.
Det koster 7 kr. pr. gang, og man betaler kun, hvis man spiser med. Vi skriver op,
og cirka én gang i kvartalet sendes der en regning til jeres e-Boks. På regningen
indgår også betaling for materialer i de kreative værksteder og for eventuelle ture
– f.eks. biografture, svømmehal, bowling, Djurs Sommerland, påskelejr osv.
Børnene skal altså aldrig have kontanter med til mad og aktiviteter – kun eventuelt
lommepenge på ture. Ved planlagte ture får I typisk information på mail, men vi tager
også ofte på spontane småture i vores minibus, hvor der tilmeldes via opslagstavlen
eller direkte hos en medarbejder.
Alle fra 6. årgang på HH, Rønbækskolen og Friskolen må komme på besøg i Ungdomsklubben fra kl. 18.00–20.00 efter følgende plan:
Onsdag d. 19. og torsdag d. 20. juni
Onsdag d. 26. og torsdag d. 27. juni
2024: Nye medlemmer fra 7. klasse må komme gratis i perioden 12.–31. august, men skal meldes ind pr. 01.09.
Hvad er ungdomsklubben?
Ungdomsklubben er for alle unge, der bor i Hinnerup-området. Det er lige meget, om du går på HH-skolen, Rønbækskolen, gymnasiet, friskole, teknisk skole, handelsskole, er i lære – eller noget helt andet. Du skal bare mindst gå i 7. klasse og må ikke være fyldt 18 år.
Og det allerbedste? Det koster kun 130 kr. om måneden! Klubben har åbent mandag, onsdag og torsdag fra kl. 18.00–22.00 i Rønbæk Fritidscenter – lige ved siden af Hinnerup Badet.
Som du måske kender det fra fritidsklubben, kan du også lave en masse forskelligt
i ungdomsklubben, og I er selv med til at bestemme, om der skal ske endnu mere.
Næsten alt kan lade sig gøre, så hvis du har en idé eller en interesse, så tag fat
i en af medarbejderne – så prøver vi at arrangere noget sammen med jer.
Vi kan også godt finde på at lave noget i weekenderne – bare kom med en idé!
I klubben er der mange aktiviteter – f.eks. pc’er, bordtennis, nyt poolbord, masser af udendørs arealer og selvfølgelig hygge med kammeraterne. Vi tager også på ture i vores minibus, holder filmaftener og meget mere.
Klubben er røgfri, stoffri og alkoholfri – og det er heller ikke tilladt at indtage energidrik i Ungdomsklubben.
Man kan kun være medlem af én ungdomsklub. Man bliver automatisk udmeldt ved udgangen af den måned, man fylder 18 år.
Rul ned og læs mere om priser, ind- og udmeldelse, åbningstider, ferie og kontaktinformationer.
FRITIDSKLUBBEN:
Kontingent pr. måned i 11 måneder (juli måned er betalingsfri):
Der gives søskenderabat på 50 % af den billigste plads (ungdomsklub tæller dog ikke
med). Der er mulighed for hel eller delvis økonomisk friplads efter kommunens regler.
Herudover kommer betaling for eftermiddagsmad, evt. forbrug af hobbymaterialer og
evt. betaling for deltagelse i nogle af vores ture og aktiviteter.
Ungdomsklubben:
135,00 kr./mdr.
Juli er kontingentfri, da klubben er lukket.
Regning for dette sendes cirka hvert kvartal til Jeres E-box.
Ind- og udmeldelse foregår med MitID: KLIK HER
Klubben udleverer et stamkort, som afleveres i klubben igen i udfyldt stand. Eller I kan printe det herfra:
Fritidsklubben:
Du kan ind- eller udmelde dit barn i fritidsklub pr. d. 1. eller. d. 16. i en måned.
Bemærk, at udmeldelsesfristen er en måned.
6. klasse udmeldes automatisk af fritidsklub pr. 31/07
Ungdomsklubben:
I ungdomsklubben kan man udmeldes pr. kommende 1. i en måned.
Man bliver automatisk meldt ud af ungdomsskolen ved udgangen af den måned, man fylder
18 år.
Der ydes søskenderabat.
Fritidsklubben:
Mandag - fredag efter skole til 17.30
Kl. 8 - 16 i ferier
Ungdomsklubben:
Mandag: 18.00-22.00
Onsdag: 18.00-22.00
Torsdag: 18.00-22.00
Lukket i alle skoleferier
I vinterferien, den første og sidste uge af skolernes sommerferie samt i efterårsferien har vi åbent fra kl. 8.00–16.00. Man bør møde inden kl. 10.00, da vi ofte lukker og tager på tur i ferierne. Det er ikke nødvendigt at medbringe madpakke – klubben sørger for gratis frokost. Der er ingen tilmelding til ferieåbent.
I påsken tager vi på lejr til Ebeltoft de tre første dage i ferien og holder derfor lukket herhjemme.
Man kan ikke tilkøbe pasning i SFO, når klubben har ferielukket, og kommunen tilbyder ikke andre aktivitetsmuligheder.
I sommerferien holder vi helt lukket i de fire midterste uger af skoleferien. Det betyder, at vi i 2024 har ferieåbent fra kl. 8.00–16.00 i uge 27 og 32, og lukket i ugerne 28, 29, 30 og 31. De kommende 4. klasser kan derfor først starte i klubben mandag den 5. august.
Vi har desuden lukket mellem jul og nytår, på Grundlovsdag samt dagen efter Kristi Himmelfartsdag.
Rønbæk Fritidscenter
Ådalsvej 86, 8382 Hinnerup
8964 5699 / MobilePay 534140
gnisten@favrskov.dk